Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Ingen kommunal aftale om vinterbekæmpelse på Frugthegnet

Lyngby-Taarbæk Kommunes ordning for vinterbekæmpelse (saltning og snerydning) på vejbanen på de private fællesveje for vinteren 2018/2019 blev ikke indført for Frugthegnet.

Bestyrelsen i GF Frugthegnet forsøgte i november at indhente underskrifter om tilkendegivelse af interesse fra grundejerne på Frugthegnet om en sådan aftale med kommunen. Der var tilkendegivelse af interesse fra 88 ud af 90 grundejere (indregnet Virumvej 99 og 101). Én grundejer ønskede ikke at underskrive og én grundejer traf bestyrelsen ikke.

På grundlag af dette har Lyngby-Taarbæk Kommune meddelt, at idet der ikke var 100 % tilslutning, kommer Frugthegnet ikke med i den kommunale vintervedligeholdelse denne vinter.

 

Den enkelte grundejer på Frugthegnet har derved ansvaret for vinterbekæmpelse af vejen ud for hver enkelt matrikel og evt. uheld på vejen, der kan tilskrives mangelfuld vinterbekæmpelse. Hvis aftale var indgået med kommunen, ville kommunen have overtaget dette ansvar for vejen.

Vær opmærksom på, at den enkelte grundejer har tilsvarende ansvar for vinterbekæmpelse af fortorvet.

Der kan hentes grus i grusbeholderen placeret ved den grønne sti.

Bestyrelsen vil på kommende bestyrelsesmøder drøfte de fremtidige muligheder.

 

 

Se brev fra kommunen om mulighed for vinterbekæmpelse 2018/2019 her

Se brev fra kommunen om ingen kommunal vinterbekæmpelse på Frugthegnet i vinteren 2018/2019 her

  • Niels Rosenmeier nr 67 - Hej
    Den aftale som blev indgået tidligere med Kommunen om vinterbekæmpelse mener jeg at huske at den var ikke enstemmig blandt grundejerne – men blev gennemført alligevel – så kunne man ikke forsøge at gå tilbage til Kommunen med dette in mente, og så må vi andre 99 betale for vedkommende – det giver jo ikke mening at en person kan spærre for det store flertal.

    Da bestyrelsen kender navnet på den grundejer som ikke vil deltage i fællesskabet – kunne de evt. jkontakte vedkommende såfremt den pågældne ikke overholder forpligtigelsen med at feje for egen dør og kørebane – således at vedkommende kunne se effekten af ikke at være med.Svarfortryd

Din email bliver aldrig publiseret eller delt. Obligatoriske felter er markeret *

*

*

T i l m e l d   m a i l l i s t e