Spring til indhold

Rene Lundbye

Fjernvarme – sydlige ende af Frugthegnet

Arbejdet med nedgravning af fjernvarmen har den sidste månedstid stået mere eller mindre stille på grund af vejrliget. Med omskiftet i vejret er arbejdet påbegyndt igen, og M. J. Eriksson har lovet, at asfaltarbejdet i den sydlige ende af Frugthegnet vil være afsluttet ved udgangen af næste uge, således, at vejen igen vil blive åbnet for kørsel.

Hjemmesiden

Bestyrelsen har det sidste år arbejdet for en opdatering af foreningens hjemmeside. Det er nu sket – så nyd dit næste besøg på hjemmesiden og giv gerne bestyrelsen et hint, hvis du støder på noget, som ikke fungerer fuldt ud tilfredsstillende.

Måske ved vi det godt …

Realdania har udgivet en smuk og anbefalelsesværdig bog med titlen ”Vores Livskvalitet”

Ud fra forskellige vinkler behandler den emnet og forskellige aspekters betydning for vores oplevelse af  livskvalitet. Et afsnit omhandler betydningen af lokalområdet og det er her, bogen (side 79) har et interessant resultat.

Den oplevede livskvalitet er blandt andet målt ud fra parametre som: tryghed ved at lade børn lege ud i dagtimerne, muligheden for at hente hjælp hos naboer og hyppigheden i det antal mennesker, man hilser på i lokalområdet i løbet af en uge.

Undersøgelsen er foretaget i Danmark og ned på postnummer niveau. I toppen af listen med gode lokalområder findes en række mindre ø-samfund som f.eks. Fanø, Samsø og Ærøskøbing og på en flot 9. plads kommer 2830 Virum blandt mere end 603 postnumre.

Altså: det giver måske god mening, når nogen omtaler Virum som en landsby! – på den gode måde…