Spring til indhold

Gravearbejde på Frugthegnet grundet fibernet


Bestyrelsen har taget kontakt til ”Gravekontoret” hos Lyngby-Taarbæk Kommune på baggrund af det omdelte materiale fra TDC NET, der beskriver kommende gravearbejde på Frugthegnet. Gravekontoret forsikrer, at gravearbejdet vil foregå i fortovet. Hvis der mod forventning bliver behov for at grave i den nyligt overfladebehandlede asfalt, vil kravet til entreprenøren være, at vejen disse steder føres tilbage til den nuværende belægning med skærver, så der ikke er synlig forskel.

TDC NET er ikke helt færdig med planlægningen på Frugthegnet, men når dette er på plads og er blevet godkendt af Gravekontoret, vil hver enkelt grundejer få detaljeret information i e-boks.

Der vil i den adviserede periode fra uge 18 og 10 uger frem blive lagt fiber på diverse veje mellem Grønnevej og Virum Stationsvej, og Frugthegnet vil være en af de sidste. Arbejdet ud for den enkelte grund vil blot vare nogle få dage, så selvom arbejdet kommer til at stå på over nogle uger på Frugthegnet, vil generne for de enkelte grundejere forventeligt være begrænsede.

At der bliver lagt fiber i Frugthegnet betyder ikke, at man nu får mulighed for at tilslutte sig fibernettet. Men TDC NET,  som bestyrelsen også har været i kontakt med, oplyser, at vi kan øge mulighederne for, at det bliver en mulighed ved, at så mange som muligt skriver sig på ”Interesse-listen”.

Fordelen ved fibernettet er, at datamængde og -hastighed ikke i samme grad som på coax-nettet (kabel-tv) og mobilnettet er påvirket af antal samtidige brugere og datamængde. Mange har sikkert i disse hjemmearbejdstider oplevet, at kvaliteten af internetforbindelsen har været påvirket. Det vil derfor være en værdiforøgelse for Frugthegnet og Virumvejs beboere at have mulighed for at tilslutte sig fibernettet, og grundejerne opfordres derfor til at udfylde interessetilkendegivelse på TDC NETs hjemmeside: https://tdcnet.dk/fiber/adressetjek/

Vær dog opmærksom på betingelserne vedrørende kontakt ved tilmelding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *