MJ Eriksson og Lyngby-Taarbæk kommune har nu udført vejsyn på Frugthegnet. Den nye del af belægningen på Frugthegnet er midlertidig og der vil omkring et år efter anlæggelse blive lagt nyt slidlag. Man venter et år da jorden skal have lov til at sætte sig, for ellers risikerer man at det er spildt arbejde.
Bestyrelsen har spurgt Lyngby-Taarbæk hvordan man skal forholde sig, hvis man fortsat mener, der er forhold på vejen som er væsentligt værre end inden anlæggelsen af fjernvarme. Lyngby-Taarbæk kommune beder om at man kontakter MJ Eriksson, fjernvarme kundeservice direkte på mail, fjv.lyngby@mje.dk. Husk at medsende billede af skaden.
Vil man anmelde forhold på vejen, som ikke hidrører fra anlæggelse af fjernvarme, anmeldes skader bedst ved at anvende telefon-appen, “Tip Lyngby-Taarbæk”
Bestyrelsen