Spring til indhold

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes den 30. april 2019 kl. 19 i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

På mødet vil et væsentligt punkt være fælles vintervedligeholdelsesordning via kommunal eller privat aftale.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan du anvende en fuldmagt, som kan findes på hjemmesiden.


Leje af redskaber

Husk, at du kan leje foreningens redskaber på hjemmesiden. Der er telte, grill, højtryksrenser, stiger, pælespade, plænelufter, kloakrenser samt popcornmaskine og æblepresser.

Idet den gamle tøndegrill ikke har været udlejet gennem længere tid, er den, som tidligere annonceret, ikke længere mulig at leje. Der er fortsat mulighed for at leje grill. Se beskrivelsen på hjemmesiden. Grillen er flyttet, så den nu opbevares i nr. 36.


Nyt fra Festudvalget

 

Fastelavnsfesten i år blev holdt den 2. marts og med stor tilslutning.

Festudvalget vil opfordre til, at flere melder sig til at arrangere kommende arrangementer; sommerfest, høstfest eller et helt nyt tiltag.

Skriv gerne til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden, hvis du gerne vil bidrage eller har en idé til et arrangement.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Vintervedligeholdelse af Frugthegnet

Bestyrelsen har modtaget mange input om vintervedligeholdelse af Frugthegnet. Tak for bemærkninger, som vil indgå i det videre arbejde med forslag til fælles løsning.

Der bliver ingen fælles ordning i vinteren 2018/2019, så alle grundejere skal derved stå for vintervedligeholdelse på fortorv og vej ud for den enkelte matrikel.

Bestyrelsen vil undersøge både muligheder for tilslutning til en kommunal ordning i vinteren 2019/2020 og frem og for en privat ordning. I brevet fra Lyngby-Taarbæk Kommune om vintervedligeholdelse af Frugthegnet fremgår følgende:

”Såfremt der på en privat fællesvej både er grundejere, der tilkendegiver og ikke tilkendegiver interesse for, at kommunen overtager grundejerens forpligtelser, vil der opstå ”huller” i afviklingen af ydelser på vejen. Sådanne ”huller” kan ikke håndteres for så vidt angår vinteren 2018/2019. Dette er én af de problemstillinger, som kommunen arbejder videre med i den eventuelle udformning af en model for de kommende vintre.”

 

 

 


Referater fra bestyrelsesmøder

Referater af bestyrelsesmøder afholdt i 2018 kan findes her.


Hjertestarter

Vær opmærksom på, hvis behovet skulle opstå, at der er flere hjertestartere i lokalområdet.

Oversigt over hjertestarter kan fx findes her.

Bestyrelsen har flere gange vendt emnet om hjertestarter på Frugthegnet, men indtil videre henvises til de hjertestartere, der er placeret i lokalområdet.


Nyt fra festudvalget

 

Festudvalget holder traditionen tro Fastelavnsfest på den grønne sti, og datoen er i år søndag den 3. marts 2019 kl. 11.

Der vil være tøndeslagning for både voksne og børn.
Invitation med tilmeldingsblanket er omdelt.
Tilmelding til Charlotte, FH34.

 

 

 

 

Hvis du gerne vil være med til at arrangere kommende arrangementer i festudvalget,  er du meget velkommen til at skrive til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Ingen kommunal aftale om vinterbekæmpelse på Frugthegnet

Lyngby-Taarbæk Kommunes ordning for vinterbekæmpelse (saltning og snerydning) på vejbanen på de private fællesveje for vinteren 2018/2019 blev ikke indført for Frugthegnet.

Bestyrelsen i GF Frugthegnet forsøgte i november at indhente underskrifter om tilkendegivelse af interesse fra grundejerne på Frugthegnet om en sådan aftale med kommunen. Der var tilkendegivelse af interesse fra 88 ud af 90 grundejere (indregnet Virumvej 99 og 101). Én grundejer ønskede ikke at underskrive og én grundejer traf bestyrelsen ikke.

På grundlag af dette har Lyngby-Taarbæk Kommune meddelt, at idet der ikke var 100 % tilslutning, kommer Frugthegnet ikke med i den kommunale vintervedligeholdelse denne vinter.

 

Den enkelte grundejer på Frugthegnet har derved ansvaret for vinterbekæmpelse af vejen ud for hver enkelt matrikel og evt. uheld på vejen, der kan tilskrives mangelfuld vinterbekæmpelse. Hvis aftale var indgået med kommunen, ville kommunen have overtaget dette ansvar for vejen.

Vær opmærksom på, at den enkelte grundejer har tilsvarende ansvar for vinterbekæmpelse af fortorvet.

Der kan hentes grus i grusbeholderen placeret ved den grønne sti.

Bestyrelsen vil på kommende bestyrelsesmøder drøfte de fremtidige muligheder.

 

 

Se brev fra kommunen om mulighed for vinterbekæmpelse 2018/2019 her

Se brev fra kommunen om ingen kommunal vinterbekæmpelse på Frugthegnet i vinteren 2018/2019 her