Spring til indhold

Generelle nyheder

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Ordinær generalforsamling

Generalforsamling holdes tirsdag den 30. april 2019 kl. 19 (bemærk korrigeret ugedag) i selskabslokale A i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

Indkaldelse er omdelt og findes på hjemmesiden. Der serveres kaffe, te og kage.

Et af de centrale punkter er forslag fra bestyrelsen om vintervedligeholdelse.

Bestyrelsen foreslår, at der indkøbes en kompostkværn og et større, lettere brugt telt. Det forudsætter, at der er én eller flere, der ønsker at opbevare de nye ting. Henvend dig gerne inden generalforsamlingen til bestyrelsen om dette.

Vær opmærksom på, at forslag fra foreningens medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der ønskes 1-2 nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis du ønsker at være med i bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen inden for at høre om bestyrelsesarbejdet.

Husk, at du/I kan udfylde fuldmagt, hvis I er forhindrede i at deltage i generalforsamlingen.

Vel mødt.

Havecontainere og fejeweekend

Containere opstilles i weekenden fra den 3. – 5. maj 2019.

Containere er kun til haveaffald. Fliser, sten, jord, rødder og øvrigt affald må ikke fyldes i containere. Haveaffaldet bedes skåret i stykker af højst 1 meters længde.

Alle bedes medvirke til, at der skabes plads til mest muligt og holdes orden.

Bestyrelsen forelår, at der afholdes fejeweekend 1-2 gange årligt. Den enkelte grundejer har pligt til at renholde fortorv og vej ud for matriklen. Det foreslås, at der fejes weekenden efter, at containerne har været sat op samt, at vi hjælper hinanden med dette. Emnet tages op på generalforsamlingen.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes den 30. april 2019 kl. 19 i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

På mødet vil et væsentligt punkt være fælles vintervedligeholdelsesordning via kommunal eller privat aftale.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan du anvende en fuldmagt, som kan findes på hjemmesiden.


Leje af redskaber

Husk, at du kan leje foreningens redskaber på hjemmesiden. Der er telte, grill, højtryksrenser, stiger, pælespade, plænelufter, kloakrenser samt popcornmaskine og æblepresser.

Idet den gamle tøndegrill ikke har været udlejet gennem længere tid, er den, som tidligere annonceret, ikke længere mulig at leje. Der er fortsat mulighed for at leje grill. Se beskrivelsen på hjemmesiden. Grillen er flyttet, så den nu opbevares i nr. 36.


Nyt fra Festudvalget

 

Fastelavnsfesten i år blev holdt den 2. marts og med stor tilslutning.

Festudvalget vil opfordre til, at flere melder sig til at arrangere kommende arrangementer; sommerfest, høstfest eller et helt nyt tiltag.

Skriv gerne til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden, hvis du gerne vil bidrage eller har en idé til et arrangement.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Vintervedligeholdelse af Frugthegnet

Bestyrelsen har modtaget mange input om vintervedligeholdelse af Frugthegnet. Tak for bemærkninger, som vil indgå i det videre arbejde med forslag til fælles løsning.

Der bliver ingen fælles ordning i vinteren 2018/2019, så alle grundejere skal derved stå for vintervedligeholdelse på fortorv og vej ud for den enkelte matrikel.

Bestyrelsen vil undersøge både muligheder for tilslutning til en kommunal ordning i vinteren 2019/2020 og frem og for en privat ordning. I brevet fra Lyngby-Taarbæk Kommune om vintervedligeholdelse af Frugthegnet fremgår følgende:

”Såfremt der på en privat fællesvej både er grundejere, der tilkendegiver og ikke tilkendegiver interesse for, at kommunen overtager grundejerens forpligtelser, vil der opstå ”huller” i afviklingen af ydelser på vejen. Sådanne ”huller” kan ikke håndteres for så vidt angår vinteren 2018/2019. Dette er én af de problemstillinger, som kommunen arbejder videre med i den eventuelle udformning af en model for de kommende vintre.”

 

 

 


Referater fra bestyrelsesmøder

Referater af bestyrelsesmøder afholdt i 2018 kan findes her.


Hjertestarter

Vær opmærksom på, hvis behovet skulle opstå, at der er flere hjertestartere i lokalområdet.

Oversigt over hjertestarter kan fx findes her.

Bestyrelsen har flere gange vendt emnet om hjertestarter på Frugthegnet, men indtil videre henvises til de hjertestartere, der er placeret i lokalområdet.


Nyt fra festudvalget

 

Festudvalget holder traditionen tro Fastelavnsfest på den grønne sti, og datoen er i år søndag den 3. marts 2019 kl. 11.

Der vil være tøndeslagning for både voksne og børn.
Invitation med tilmeldingsblanket er omdelt.
Tilmelding til Charlotte, FH34.

 

 

 

 

Hvis du gerne vil være med til at arrangere kommende arrangementer i festudvalget,  er du meget velkommen til at skrive til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden.