Spring til indhold

Generelle nyheder

Ingen parkering på Frugthegnet fra den 28. september til den 2. oktober

Som opfølgning på etablering af ny overfladebelægning på Frugthegnet, bliver der fejet på vejen igen fra mandag den 28. september til og med fredag den 2. oktober.
Bestyrelsen opfordrer til, at vi alle parkerer biler og andre køretøjer i indkørslen eller andre steder i dette tidsrum. 

For at opnå god afledning af vand fra vejen, er det vigtigt at få fejet overskydende sten væk. Det er også vigtigt, at der ikke er overskydende sten, så stenene ikke forårsager stenslag på biler eller havner i rendestensbrøndene, så der kan opstå udgifter til fjernelse mv.
 

Invitation til høstfejring den 20. september 2020

Kære alle 

Pga. de nye retningslinjer fra myndighederne, tilpasser vi årets høstfest, så der IKKE bliver fællesarrangement på stien.  Men:

Søndag d. 20. september afholdes fra kl. 12 – 15 høstfejring på
Frugthegnet. Se invitationen.

Alle med solsikker eller squash til årets konkurrence, bedes placere disse, på fortovet foran eget hus. Det samme gælder stauder, krydderurter, poser med blommer, vindruer eller…, som man gerne vil dele med andre af vejens beboere. 

Retfærdige dommere vil gå rundt og måle og veje solsikker og squash – og forhåbentlig få en sludder med andre vejbeboere, som også spadserer rundt med eftermiddagskaffen i hånden . 

Vi glæder os til at se årets høst. 

Hilsen Trine (FH31) og Kathrine (FH40) 

Frist for grundejeres renholdelse af rendesten, vej og fortov er i morgen den 28. juni 2020

På grund af tidsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommunes vedligeholdelsesarbejde på Frugthegnet, som opstarter den 29. juni, opfordrer bestyrelsen til, at alle grundejere foretager renholdelse af rendesten, vej og fortov inden, at denne weekend er omme. 

Det er en forudsætning for, at vi kan opnå en god istandsættelse af Frugthegnet, at skaderne på vejen er synlige og tilgængelige. Det er også en forudsætning for bestyrelsens dialog med kommunen om omfanget af vejvedligeholdelsesarbejdet.

Vedligeholdelsesarbejdet er det sidste, som udføres af Lyngby-Taarbæk Kommune inden, at vedligeholdelsesaftalen ophører.

På fejesøndagen har mange foretaget renholdelsen af rendesten, fortov og vej. Mange tak for den gode indsats.

Bestyrelsen har den 26. juni omdelt følgende brev til de grundejere, der endnu ikke har foretaget renholdelsen med opfordring til, at dette foretages senest den 28. juni.

Hvis du af særlige grunde ikke har foretaget renholdelsen og ikke har mulighed for dette inden, at weekenden er omme, må du meget gerne kontakte bestyrelsen.

Du kan skrive til bestyrelsen på mail eller  banke på hos et af bestyrelsesmedlemmerne. Se under kontakt på www.frugthegnet.dk.