Spring til indhold

Generelle nyheder

Generalforsamling i morgen den 17. juni 2020 kl. 19 og bestyrelsesmedlemmer efterlyses

Generalforsamling afholdes i morgen den 17. juni, og hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen, må du meget gerne kontakte bestyrelsen inden. Der er behov for minimum ét nyt bestyrelsesmedlem. Du kan sende en mail til bestyrelsen fra Frugthegnets hjemmeside eller banke på hos én i bestyrelsen. Se under ‘kontakt’ på www.frugthegnet.dk

Vel mødt på generalforsamlingen, hvor der på dagsorden blandt andet er vigtige punkter om vejens fremtidige vedligeholdelse og om den hidtidige betaling for vedligeholdelse.

Frugthegnet har tilsyneladende betalt for vedligeholdelse af 150 m ikke eksisterende vej i 60 år. Bestyrelsen vurderer dette ud fra undersøgelselser foretaget i forbindelse med afklaring af, hvordan vi skal fordele udgifter i de kommende år til vejvedligeholdelse og glatførebekæmpelse på Frugthegnet. Bestyrelsen er i dialog med Lyngby-Taarbæk Kommune om den hidtidige betaling og afventer svar.

Mød op på generalforsamlingen og hør mere om situationen og de mange penge, som dette er løbet op i.

Som bestyrelsesmedlem kan du fx være med til at følge op på sagerne om vejens vedligeholdelse og andre opgaver, som bidrager til fællesskabet på Frugthegnet som fx. beboervelkomst.

/ Bestyrelsen i Grundejerforeningen Frugthegnet

Generalforsamling 2020 og fejesøndag den 14. juni

Ny dato for den ordinære generalforsamling er onsdag den 17. juni 2020 kl. 19. Bestyrelsen kan nu også bekræfte, at generalforsamlingen holdes i selskabslokale A i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

Materiale til generalforsamlingen er omdelt og kan også findes her.

Vel mødt til generalforsamlingen. Der er behov for 1-3 nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis du evt. ønsker at stille op, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen inden for at høre mere om bestyrelsens arbejde. Vi ser frem til at høre fra dig inden eller på generalforsamlingen.

Fejesøndag den 14. juni kl. 10

Der er fejesøndag den 14. juni kl. 10, hvor vi hver fjerner ukrudt og græs i vejkant og fejer rendesten, fortov mv. En god anledning til en snak med naboer og andre på vejen. Giv gerne en hånd med over for din nabo eller andre, der ikke selv kan stå for det.

Det hele afsluttes velfortjent med sodavand kl. 11 ved Den Grønne Sti. 

Nb. Hvis du/I ikke kan deltage i fejesøndagen, opfordrer bestyrelsen til, at du/I fejer mv. på et andet tidspunkt.

Kompostkværn kan nu lejes

Har du været i haven i påsken og har grenaffald i større mængder?

Bestyrelsen har nu indkøbt en kompostkværn, som kan lejes via Frugthegnets hjemmeside

 

Du kan på hjemmesiden leje alle de redskaber, som foreningen råder over, herunder plænelufter, højtryksrenser, pælespade mv.

Afhentning af ekstra haveaffald

På fredag den 17. april vil der være mulighed for at sætte ekstra haveaffald ud i forbindelse med, at haveaffaldsspandene tømmes.

Dette er et tiltag for at begrænse presset på genbrugsstationen som følge af den ekstraordinære situation med corona.

Se info på Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside.

Husk også, at der kommer haveaffaldscontainere på Frugthegnet i weekenden den 25.-26. april.