Spring til indhold

Generelle nyheder

Udsættelse af generalforsamling til den 9. juni 2020

Udsættelse af generalforsamling til den 9. juni 2020

Set i lyset af den nuværende situation med Corona og de politiske tiltag i den forbindelse, har bestyrelsen besluttet at udsætte den ordinære generalforsamling foreløbigt til den 9. juni 2020.
Photo by <a href="/photographer/lupy2002-43975">Doru Lupeanu</a> from <a href="https://freeimages.com/">FreeImages</a>

Ifølge vedtægterne skal generalforsamlingen holdes inden udgangen af april og indkaldes med 3 ugers varsel.

Indkaldelsen til generalforsamlingen forventes at blive udsendt senest den 19. april.

Hvis det bliver nødvendigt at udsætte generalforsamlingen yderligere, vil bestyrelsen orientere om dette.

I forbindelse med generalforsamlingen vil der være et oplæg om forebyggelse af indbrud ved Bo trygt.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Nye bestyrelsesmedlemmer søges

Hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen, vil bestyrelsen opfordre til, at du inden generalforsamlingen henvender dig til bestyrelsen. Henvend dig endelig også, hvis du blot vil høre mere om bestyrelsens arbejde. Vi glæder os til at høre fra dig.

Det er en tid, hvor vejen og dens vedligeholdelse er oppe at vende på grund af kommunens opsigelse af aftaler om vejvedligeholdelse, snerydning mv. Der vil derfor være mulighed for at være med til at skabe nye rammer for den fremtidige vedligeholdelse.

Bestyrelsen kan i henhold til vedtægterne bestå af 5-7 medlemmer. Den nuværende bestyrelse består af 5 medlemmer, og Charlotte har valgt at udtræde. Der er derfor behov for 1-3 nye medlemmer.

Havecontainere den 25.-26. april 2020

Påsken nærmer sig, og hvis du har planer om havearbejde, så vil du kunne aflevere haveaffaldet i havecontainere på Frugthegnet den 25.-26. april. Da mange kan være hjemme og i haven denne påske grundet situationen med Corona, vil det være godt, hvis alle er opmærksomme på at komprimere haveaffaldet.

 

Containerne er kun til haveaffald som grene og lignende.

Skær gerne haveaffaldet i stykker af højst 1 meter.


Vær opmærksom på, at der ikke må fyldes fliser, sten, jord og andet affald i containerne.

Fej gerne foran containeren, når du har fyldt i den.

 

 

Fejeweekend

Bestyrelsen vil igen i år invitere til fejeweekend. Datoen vil blive fastlagt, når det er afklaret, hvornår belægningen på vejen vil blive renoveret.
Vi opfordrer alle til løbende at feje både fortorv og stykket ud for det enkelte hus og fjerne ukrudt i vejkanten. 
Husk, at den enkelte grundejer har pligt til at renholde fortorvet og vejen ud for den enkelte matrikel.

Frugthegnets fastelavnsfest på søndag den 23. februar kl. 11

Der indbydes til fastelavnsfest på Frugthegnet søndag d. 23. februar kl. 11.00 på den grønne sti.

Der vil blive slået katten af tønden.
Frugthegnets kattekonger- og dronninger fejres med boller, slikposer og juice.
Medbring gerne kaffe og te.

Der vil være tøndeslagning for både BØRN og VOKSNE (udklædning tilladt).

Prisen for arrangementet er 20 kr. pr. barn og 20 kr. pr. voksen.  

Tilmelding senest tirsdag d.18. februar til Signe Windeløv Frugthegnet 78 ved:
Mobilpay: 51 61 86 31 (husk at skrive antal tilmeldte)

Venlig hilsen, Signe, Meshkat og Ronnie